I Danmark er det cirka fem procent af alle skolebørn der udviser symptomer på ADHD. For voksne er tallet cirka tre procent. ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som debuterer i barndommen.

To tredjedele af de børn, der diagnosticeres, har også ADHD som voksne, og nogle gange diagnosticeres ADHD først i voksenalderen.  

Forskere fra det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH, har undersøgt, hvilke genetiske forskelle, der er hos de personer, der diagnosticeres i barndommen og dem, der først diagnosticeres som voksne. 

”Vi finder, at den genetiske arkitektur er forskellig alt efter hvor gammel man er, når man får en ADHD-diagnose,” fortæller lektor Ditte Demontis, der står bag undersøgelsen.

Mindre hyperaktivitet hos voksne 

Cirka 74 procent af risikoen for ADHD kan forklares ved genetik. Den genetik, der ligger til grund for ADHD er ’polygen’, hvilket vil sige, at ADHD er forårsaget af mange genetiske varianter i arvemassen, der hver især bidrager en lille smule til sygdomsrisikoen.

Den genetiske arkitektur er den samlede betegnelse for alle varianter i arvemassen, der er involveret i ADHD.  

I det nye studie kortlagde forskerne den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som børn og hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne. Ved at sammenligne disse resultater med resultater fra store genetiske studier af autisme of depression fandt forskerne ud af, at den genetiske arkitektur hos børn diagnosticeret med ADHD overlapper autisme betydeligt mere, end hvis man bliver diagnosticeret med ADHD som voksen.  

Omvendt overlapper den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne mere med den genetik, der ligger til grund for depression end der ses hos personer der bliver diagnosticeret med ADHD som børn.

Mere depression

Det vil sige, at risikoen for depression hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne er øget og dette skyldes til dels genetiske risikofaktorer. Forskerne fandt også ud af, at den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne er mindre beriget med genetiske varianter, som er involveret i hyperaktivitet og koncentrationsbesvær end hos personer, der bliver diagnosticeret med ADHD i barndommen.  

”Personer diagnosticeret med ADHD som voksne er overordnet mindre genetisk prædisponerede for at være hyperaktive og uopmærksomme. Dette resultat kan være med til at forklare, hvorfor diagnosetidspunktet er skubbet til senere i livet hos denne gruppe af personer med ADHD,” forklarer Ditte Demontis. 

Samlet set tyder disse resultater på, at der er forskelle i den underliggende genetiske arkitektur for ADHD, alt efter hvornår man får sin diagnose.

Resultaterne, der er offentliggjort i Nature Genetics, giver viden om, hvilke følgesygdomme der er øget risiko for at få, alt efter hvornår i livet man får sin ADHD-diagnose. 

Bag om resultatet 

Studiet er et Genome-wide associations studie 

Undersøgelsen er finansieret af Lundbeckfonden 

Den videnskabelige artikel kan læses her https://www.nature.com/articles/s41588-022-01143-7

Kontakt

Lektor Ditte Demontis
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
ditte@biomed.au.dk
M: 28539746