140.000 danskere har i juni 2025 modtaget et brev i e-Boks fra Aarhus Universitet.
Brevet informerer de 140.000 danskere om, at de deltager i forskningsprojektet iPSYCH og giver den enkelte mulighed for at tage stilling til, om vi må bruge data fra iPSYCH i genetisk forskning fremover.
Alle nyfødte i Danmark bliver kort efter fødslen tilbudt en hælblodprøve, som skal afsløre sjældne, medfødte sygdomme. Prøven kan senere indgå i forskningsprojekter.
Du har modtaget brevet, fordi din hælblodprøve - sammen med 140.000 andre danskeres - er blevet brugt i forskningsprojektet iPSYCH på Aarhus Universitet.
Brevet informerer dig om din deltagelse og giver dig mulighed for at tage stilling til, om dine data fra iPSYCH-projektet må anvendes til ny genetisk forskning.
I iPSYCH har vi foretaget genetiske analyser af hælblodprøver fra 140.000 danskere født i perioden 1981-2008.
90.000 af deltagerne har en psykiatrisk diagnose, og de er inkluderet gennem Landspatientregisteret. 50.000 af deltagerne har ikke haft en psykiatrisk diagnose.
Du blev ikke kontaktet i 2012, fordi de videnskabsetiske komitéer ved oprettelsen af iPSYCH gav dispensation fra krav om informeret samtykke.
Beslutningen om nu at informere deltagerne i projektet kommer efter ønske fra en række patientforeninger, og efter at de videnskabsetiske komitéer har givet Aarhus Universitet lov til at kontakte den store gruppe danskere.
Samtidig er det i tråd med den praksis, som de videnskabsetiske komiteer i dag stiller til sundhedsgenetiske forskningsprojekter.
Forskningen i iPSYCH undersøger genetiske og miljømæssige årsager til psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser samt de helbredsmæssige og sociale konsekvenser heraf. Formålet er at øge forståelsen og forbedre diagnostikken og behandlingen af disse tilstande.
iPSYCH har et særligt fokus på autisme, ADHD, anoreksi, skizofreni, bipolar sindslidelse og depression.
iPSYCH-projektet blev godkendt i de videnskabsetiske komitéer i 2012 efter den daværende lovgivning.
Alt brug af data i iPSYCH er desuden underlagt lovgivningen om databeskyttelse, som varetages af Datatilsynet.
iPSYCH er det eneste studie i verden, der reelt repræsenterer en hel befolkning. Det gør, at forskningens resultater kan komme alle grupper i samfundet til gavn, og at resultaterne er repræsentative og retvisende.
Når vi ser på en meget stor datamængde, kan vi skabe forskningsresultater med stor statistisk styrke og præcision.
Psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser er komplekse, fordi de opstår i et samspil mellem miljøfaktorer og arvelige faktorer - ligesom det er tilfældet med andre komplekse sygdomme som hjertekarsygdomme og kræft. Derfor kombinerer forskningen viden om genetik med fx demografiske data, sociale data og helbredsdata, som findes i de danske registre. Forskningen i iPSYCH kombinerer:
Vi har brugt dine og alle andre deltageres data til at identificere talrige gener, der øger tilbøjeligheden til at udvikle psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser. De fund har givet helt ny forståelse af hvilke biologiske processer, der er påvirket i hjernens udvikling og funktion hos personer med psykiatriske diagnoser. Afdækningen af de involverede biologiske processer er et afgørende grundlag for at kunne udvikle bedre behandling.
På trods af disse landvindinger mangler størstedelen af de involverede gener dog stadigvæk at blive identificeret. Det er derfor af stor betydning, at de genetiske studier fortsætter, og at så mange personer som muligt vil deltage i studierne.
Man kan ikke tage prøver fra hjernen, uden at det skader hjernens funktion. Derfor er det vigtigt at undersøge generne, og det kan man gøre ved en blodprøve.
Arveligheden er meget stor for psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, så identifikation af de involverede gener og undersøgelse af deres funktion er vigtig for at forstå, hvorfor de psykiatriske tilstande udvikles og hvordan behandlingen kan forbedres.
Nej, de genetiske data kan ikke forudsige, om en person vil udvikle en psykiatrisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.
Genetiske data kan heller ikke forudsige, om en person vil have et bestemt personlighedstræk, intelligens- eller uddannelsesniveau eller en bestemt social status.
Kigger man på store befolkningsgrupper, kan man se genetiske forskelle med større eller mindre disposition for psykiatriske diagnoser, uddannelsesniveau og sociale træk, men de genetiske data kan ikke forudsige, om en enkelt person har – eller vil udvikle – disse tilstande eller træk.
Der findes sjældne medfødte syndromer, som skyldes sjældne genetiske mutationer, hvor nogle af de ramte personer udvikler en psykiatrisk diagnose, ofte sammen med andre legemlige og mentale symptomer. Disse syndromer diagnosticeres typisk tidligt i barnealderen, hvor den genetiske baggrund afdækkes efterfølgende.
Siden etableringen i 2012 har iPSYCH bidraget til flere end 1.000 forskningspublikationer.
På samfundsniveau er forskningen med til at aflive myter og afstigmatisere psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, fordi den viser, at de er lige så genetisk og biologisk forankrede som legemlige sygdomme.
iPSYCH har vist, at alle mennesker, i større eller mindre grad, bærer på genetiske faktorer for psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Vi har således alle en vis grad af disposition for at udvikle en psykiatrisk diagnose.
iPSYCH bidrager således med viden, der kan føre til bedre forebyggelse og behandling af psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, som kan føles meget belastende, være livsforringende og i værste fald livstruende.
Forskere fra Danmark og udlandet kan søge om lov til at arbejde med de pseudonymiserede data - selvfølgelig under forpligtelse i forhold til persondatalovgivningen og GDPR. Samarbejdspartnere kan ikke eksportere elle videregive data.
iPSYCHs forskning fokuserer ikke på individer, men på store befolkningsgrupper, og forskerne arbejder kun med data på en måde, så vi ikke kan identificere den enkelte deltager - såkaldt pseudonymiserede data. De data, der er oparbejdet i iPSYCH, bliver brugt i henhold til de videnskabsetiske godkendelser og persondatalovgivningen.
Få datamanagere på Aarhus Universitet har adgang til at bryde pseudonymiseringsnøglen – fx i det usandsynlige tilfælde af at der sker tilfældighedsfund. Eller når vi - som i dette tilfælde - skal sende alle 140.000 deltagere et brev.
Ved en omfattende genetisk undersøgelse kan der komme viden frem, som ikke var forudset. I meget sjældne tilfælde kan vi finde en variant af et gen, som kan medføre alvorlig sygdom, der kan forebygges eller behandles. Sådanne fund, som forskerne ikke har ledt efter, kaldes ”tilfældighedsfund”.
Du vil kun blive kontaktet, hvis vi i forbindelse med vores forskning tilfældigt opdager alvorlige ændringer i dine gener. Der er ikke optrådt tilfældighedsfund i de 13 år, iPSYCH har eksisteret. Der kendes i dag ikke til tilfældighedsfund med betydning for psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser.
Hvis vi gør et tilfældighedsfund, håndterer vi det efter retningslinjerne fra Den Nationale Videnskabsetiske Komite. Det betyder, at du i en sådan sjælden situation vil blive identificeret, kontaktet og informeret.
Det er dog højst usandsynligt, at det sker. Blandt andet fordi iPSYCH har fravalgt at undersøge gener, som kan indeholde varianter, der er klassificeret som tilfældighedsfund.
DR har siden maj 2024 bragt flere indslag om iPSYCH.
De videnskabsetiske komitéer for Region Midtjylland har vurderet spørgsmål fra DR-programmerne og afviser kritikken på alle væsentlige punkter.
Komitéen afviser kritikpunkterne om, at konkrete studier skulle være uden for det formål, der i 2012 blev givet tilladelse til.
DR’s omtale kritiserer også, at iPSYCH ikke som oprindeligt planlagt har nedsat en etisk rådgivningsgruppe.
Komitéen lægger vægt på, at den planlagte etiske rådgivningsgruppe skulle arbejde med fremtidige etiske problemstillinger, som forskningsresultaterne kunne medføre, og at det ikke var forudsætning for godkendelsen af iPSYCH-projektet.
Komitéen finder det dog kritisabelt, at iPSYCH-projektet ikke tidligere har meddelt og søgt godkendelse til denne ændring i protokollen. Komitéen vurderer samtidig, at hvis ændringerne var blevet anmeldt rettidigt, var de højest sandsynligt blevet godkendt. Komitéen fastslår, at iPSYCH er et vigtigt projekt, der har medvirket til en større forståelse af psykiatrisk sygdom.
Hvis du er indforstået med, at dine data fra iPSYCH-projektet, herunder genetiske data fra din hælblodprøve, fremover anvendes til ny genetisk forskning, behøver du ikke foretage dig noget.
Hvis du ikke ønsker, at dine data fra iPSYCH-projektet, herunder genetiske data fra din hælblodprøve, fremover anvendes til ny genetisk forskning, kan du frabede dig dette ved at skrive til os som beskrevet i det brev, der er sendt til hver enkelt deltager personligt). Du skal skrive senest den 31. august 2025.
Du kan ikke trække dig ud af tidligere forskning i iPSYCH og igangværende projekter i iPSYCH, herunder den opbevaring af data som er nødvendig ift. gældende regler.
Ja, du kan svare på vegne af dine mindreårige børn og personer, som du er værge for.
Det skal først understreges at iPSYCH ikke i dag har adgang til biologisk materiale.
Generelt kan du beslutte, at biologisk materiale, som samles i forbindelse med din behandling i sundhedsvæsnet, kun må bruges til din behandling og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Det samme gælder for genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling og opbevares af Nationalt Genom Center.
Hvis du ikke ønsker, at biologiske prøver fra dig fremover bliver brugt til nogen form for forskning, kan du registrere dig i Vævsanvendelsesregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen administrerer.
Når vi har registreret din udmelding, vil du senest 2 hverdage senere modtage en e-mailbekræftelse på, at din data vil blive slettet.
Bemærk, at du ikke kan trække dig ud af tidligere forskning i iPSYCH og igangværende projekter i iPSYCH, herunder den opbevaring af data som er nødvendig ift. gældende regler.
