En række videnskabelige arbejdsgrupper prøver i disse år at kortlægge den genetiske arkitektur bag arvelige og alvorlige psykiske lidelser som skizofreni, depression og bipolar lidelse.

En af disse arbejdsgrupper er iPSYCH, Danmarks største forskningsprojekt i psykiske lidelser. Sammen med internationale kolleger har de netop undersøgt de genetiske risikofaktorer bag bipolar lidelse. Forskergruppen har undersøgt DNA-profilerne fra i alt 413.000 personer af europæisk afstamning.

42.000 patienter med bipolar lidelse, og 371.000 personer uden. Og ved at sammenligne resultaterne fra disse to grupper er det lykkedes at identificere 33 genetiske varianter, som viser sig at spille en rolle i forbindelse med bipolar lidelse.

Kendskabet til sygdommen udvides

Dermed er antallet af kortlagte genetiske varianter – genetiske risikofaktorer - bag bipolar lidelse mere end fordoblet, fortæller en af de danske deltagere i arbejdet, lektor Thomas Damm Als fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet:

”I det internationale samarbejde, der handler om at kortlægge genetiske risikofaktorer bag bipolar lidelse, har vi foretaget tre undersøgelser. Før vi gik i gang med den tredje, havde vi kendskab til 31 varianter – så man må sige, at der virkelig er tale om en betydelig udvidelse af vores kendskab til sygdommens genetiske arkitektur.”

Resultaterne er er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

De 413.000 DNA-profiler, som forskergruppen har undersøgt, stammer fra i alt 57 europæiske helbredsdatabaser – heraf godt 7.000 profiler fra iPSYCH, Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning.

Men hvad er det egentlig, forskerne undersøger, når de prøver at kortlægge genetiske varianter i forbindelse med en psykisk sygdom?

”Overordnet kigger vi efter bestemte mønstre i forekomsten af større stykker DNA, som har flere varianter. Der er efterhånden opbygget et helt ’bibliotek’ over sådanne genetiske varianter, som kan forekomme forskellige steder i arvemassen – altså i vores DNA,” siger Thomas Damm Als.

Ideer til ny behandling

Når man undersøger DNA fra mennesker, som har en bestemt sygdom – og efterfølgende sammenligner resultaterne med DNA fra mennesker, som ikke er ramt af den - kan man derfor ved hjælp af ’biblioteket’ se, om visse genetiske varianter i særlig grad er til stede i forbindelse med sygdommen.

”Det var på den måde, vi fandt de 33 varianter”, siger Thomas Damm Als: ”Men for at nå dertil, måtte vi i samtlige 413.000 DNA-prøver kigge efter varianter 8 millioner steder i arvemassen. Det var en enorm analyse, og den kunne kun lade sig gøre, fordi mere end 200 forskere deltog i arbejdet.”

Men de genetiske varianter rummer ikke hele forklaringen på, at en person udvikler bipolar lidelse.

”De er på forskellig måde medvirkende, men miljøfaktorer spiller også ind – og en tilsvarende ’cocktail’ af arv og miljø ligger også bag andre psykiske sygdomme som fx skizofreni og depression,” forklarer forskeren.

I vid udtrækning kan disse genetiske varianter relateres til hjernefunktioner. Nogle af varianterne er således involveret i gener, som udtrykkes i hjernen, mens andre har indflydelse på signaleringen mellem nerveceller i hjernen.

Denne viden udvider forståelsen af bipolar lidelse – og kan dermed også give ideer til udvikling af nye medicinske behandlinger mod sygdommen. Men en mere detaljeret forklaring af bipolar lidelse er der slet ikke tale om, understreger Thomas Damm Als:

”Vi ved i dag, at bipolar lidelse er mere arvelig end fx depression – men hvordan disse genetiske faktorer og miljøet virker sammen, mangler vi stadig at forstå. Og vi har heller ikke identificeret alle relevante genetiske varianter endnu.”

Vejen frem mod en større sygdomsforståelse involverer endnu flere DNA-undersøgelser – det ved man blandt andet fra en tilsvarende kortlægning af depression, som i disse år også gennemføres af et stort internationalt forskerhold. Her holdt det længe hårdt med at finde genetiske varianter, som er specifikke i forbindelse med depression. Først da denne gruppe havde analyseret cirka 500.000 DNA-profiler, begyndte der for alvor at tegne sig et billede.

”Det gælder for alle psykiske sygdomme, at man skal op på en vis undersøgelsesstørrelse for at gøre sig håb om at finde genetiske varianter, der også kan betegnes som risikofaktorer,” siger Thomas Damm Als.

_________________________________________________________________________________

Bipolar lidelse (tidligere kaldet maniodepressiv sygdom) er en psykisk sygdom, der typisk viser sig i ungdomsårene. Den medfører perioder med mani eller let mani. Disse perioder, som er kendetegnet ved unaturlig opstemthed med øget energi, aktivitet og selvfølelse afløses af afløses af depressive perioder. Maniske og depressive symptomer kan også optræde samtidigt, eller med hurtige skift. 1,3 procent af mænd og 1,8 procent af kvinder bliver indlagt eller ambulant behandlet for bipolar sygdom i løbet af livet.
Kilde: iPSYCH.dk
__________________________________________________________________________________

Bag om resultatet

• Studietype: Case-kontrol og Case-kohorteundersøgelser.
• Ekstern finansiering: Lundbeckfonden og flere internationale fonde som Stanley Foundation og NIH/NIMH.
• Samarbejdspartnere: Resultatet er et samarbejde mellem 230 forskere blandt andet fra Department of Genetics and Genomic Sciences, Icahn School of Medicine at Mount Sinai, New York, the Broad Institute ved Harvard og MIT samt Massachusetts General Hospital i Boston, men også en lang række internationale forskere og institutioner organiseret i The Psychiatric Genomics Consortium.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Nature Genetics.

Kontakt

Lektor Thomas Damm Als
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
tda@biomed.au.dk
61716655