I gruppen med mentale udviklingsforstyrrelser har ADHD og autisme flere ting til fælles. Det er to af de mest almindelige børnepsykiatriske diagnoser, begge diagnoser er arvelige, og selvom de adskiller sig fra hinanden med hensyn til kernesymptomer, har autisme og ADHD et betydeligt overlap i de bagvedliggende genetiske årsager.

Nu har forskere identificeret syv genetiske varianter, der er fælles for autisme og ADHD - samt fem genvarianter, der er specifikke for kun én af de to diagnoser.

”Det er lykkedes for os at påvise både fælles genetiske risikovarianter og genetiske varianter, som differentierer de to udviklingsforstyrrelser”, fortæller professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og iPSYCH, Danmarks største forskningsprojekt inden for psykiatri, der står bag studiet.

”Det betyder, at vi begynder at forstå dels de biologiske processer, der ligger bag udviklingen af begge diagnoser, og - som noget helt nyt - også de processer, der skubber udviklingsforstyrrelsen specifikt i retning af enten autisme eller ADHD.” 

Hvad sker der i hjernen?

Genvarianterne påvirker nervecellerne i hjernen og måden, hjernen udvikler sig og kommunikerer på. Desuden er det opsigtsvækkende, at nogle af de identificerede genvarianter også har betydning for den kognitive funktion generelt i befolkningen.

Helt konkret kan forskerne fx se, at nogle af de genvarianter, der kun øger risikoen for autisme, også øger menneskers kognitive funktioner generelt, mens de komplementære varianter, der kun øger risikoen for ADHD, generelt reducerer personers kognitive funktioner.

Ligeledes har forskerne identificeret en genvariant, der øger risikoen for autisme og samtidig reducerer volumen af et bestemt hjerneområde hos personer i den generelle befolkning, mens den komplementære variant øger risikoen for ADHD og øger volumen af dette hjerneområde.

Ændrede diagnostiske retningslinjer

Det kan virke oplagt, men studiet er det første i verden, der påviser, at personer med både ADHD og autisme er ”double-burdened” med genetisk risiko for begge diagnoser. Mens personer, der kun har én af diagnoserne langt overvejende kun bærer genetiske risikovarianter for denne ene sygdom.

”Det betyder fx, at personer med begge diagnoser både har en lige så stor load af ADHD-genetik, som personer, der kun har ADHD, og samtidig en lige så stor load af autisme-genetik, som personer, der kun har autisme. Så det giver rigtig god biologisk mening, at nogle har begge diagnoser,” siger Anders Børglum.

Forskerne analyserer store datasæt med gen-profiler for at blive klogere på sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Det kan gøre det muligt at skabe mere præcis diagnosticering, gribe tidligere ind og sikre den rigtige behandling til den enkelte patient.

”Typisk bliver autisme-diagnosen stillet før en ADHD-diagnose. Hvis man som autist fx også er hyperaktiv og har svært ved at koncentrere sig, kan det godt drukne lidt i autisme-symptombilledet, og så får man måske ikke øje på ADHD-udfordringerne,” forklarer Anders Børglum.

”Men hvis vi har en genetisk undersøgelse af en person med en autisme-diagnose, og vi ser en stor genetisk load af ADHD-genetik, så kan det være, vi skal følge personen lidt tættere. På den måde kan vi i fremtiden måske blive hurtigere til at få øje på udviklingen og give familien gode redskaber til også at håndtere den diagnose.”

For nogle år siden var det – på grund af et officielt diagnosehierarki – principielt slet ikke muligt at diagnosticere ADHD hos en person, der har autisme, fortæller han.

”Vi viser, at personer med begge diagnoser faktisk er dobbeltbebyrdet med genetisk risiko for begge udviklingsforstyrrelser. Der er altså en tydelig biologisk forskel på, om du har begge diagnoser eller kun den ene. Derfor er studiet et stærkt biologisk argument for de ændrede diagnostiske retningslinjer i fx det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for mentale forstyrrelser (DSM-5), hvor det nu er muligt at stille begge diagnoser hos den samme person,” siger Anders Børglum.

”Dette er første spadestik. Her og nu er studiet relevant, fordi det hjælper til en bedre forståelse af årsagerne til de to udviklingsforstyrrelser. På sigt kan det danne grundlag for bedre diagnostik og behandling.”

Bag om forskningsresultatet

• Studiet undersøger den genetiske variation i arvemassen hos 34.462 personer med autisme spektrum forstyrrelse og/eller ADHD og 41.201 kontrol-personer uden disse diagnoser (såkaldt GWAS, genome-wide association study). Hos hver person undersøges 8,9 millioner hyppigt forekommende genetiske varianter fordelt over hele arvemassen.
• Ved at sammenkoble de genetiske resultater med data fra genernes udtryk i forskellige hjerneregioner og hjerneceller, fx i et såkaldt brain transcriptome-wide association study (TWAS), undersøger forskerne konsekvenserne af forskellige genetiske risikovarianter.
• Forskerne opnår mere information om betydningen af de genetiske risikovarianter ved at sammenstille resultaterne fra autisme/ADHD-analyserne med resultater fra genetiske studier af andre psykiske forstyrrelser og generelle træk såsom kognitive funktioner og volumen af hjerneregioner  
• Studiet er ledet af de danske iPSYCH-forskere med mange internationale samarbejdspartnere fra bl.a. the Psychiatric Genomics Consortium (PGC) og the Broad Institute of MIT and Harvard.
• iPSYCH er primært finansieret af Lundbeckfonden
• Læs mere her: https://www.nature.com/articles/s41588-022-01171-3

Kontakt

Professor Anders Børglum
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
anders@biomed.au.dk
Mobil: +4560202720