Langt de fleste danskere har haft kyssesyge – også kaldet mononukleose – inden de bliver voksne. Og for langt de fleste kan sygdommen kureres hjemmefra med halspastiller og lidt ekstra omsorg. Men for nogle er sygdommen så alvorlig, at den kræver et besøg på sygehuset.

Nu viser et nyt forskningsresultat, at netop de patienter, der har været i kontakt med hospitalet i forbindelse med deres sygdom, har en større risiko for at få en depression senere.

”Vores undersøgelse viser, at det er forbundet med 40 procent større relativ risiko for at udvikle depression, hvis patienten har været i kontakt med et hospital på grund af kyssesyge,” siger professor og forskningsleder Michael Eriksen Benrós fra Psykiatrisk Center København, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Påviser sammenhænge

Risikoen var betydelig op til fire år efter infektionen.

”Det er velkendt, at mononukleose infektion kan give langvarig træthed efterfølgende, og vi kan altså nu se, at der også er en forøget risiko for at udvikle decideret depression, som kræver hospitalskontakt. Heldigvis var dette dog kun tilfældet for 1 ud af 35 med mononukleose infektion inden for studiets opfølgning, fortæller han.

Undersøgelsen er et registerstudie, hvor man har fulgt 1.440.590 danskere, heraf havde 12.510 kontakt til hospitalet på grund af kyssesyge og af dem fik 358, det svarer til tre procent, efterfølgende en depression, der krævede hospitalskontakt.

”Tidligere studier af sammenhængene mellem kyssesyge og efterfølgende depression har primært været små studier og derfor har sammenhængen været uklar. Dette studie er det første store studie, der kan påvise sammenhængene med en efterfølgende risiko for depression med stor statistisk styrke, siger førsteforfatter på studiet, Nina Vindegaard fra Psykiatrisk Center København.

Unge bliver ramt

Kyssesyge rammer især unge mennesker i alderen 10 - 25 år, og symptomer er træthed, smerter i halsen, feber og hævede lymfeknuder på halsen, ofte ledsaget af træthed i månederne efter. Det er også oftest de unge, der kommer i kontakt med hospitalet, fordi deres symptomer er alvorlige.

”Det er vigtig viden - både for patienten og dennes forældre – men i høj grad også for praktiserende læger - at der er en forøget risiko for depression efter infektionen,” fortæller Nina Vindegaard.  

Ifølge Michael Eriksen Benrós kan en del af forklaringen på den øgede risiko være, at hjernen påvirkes af infektionen:

”Vi ved at mononukleose infektion særligt kan forårsage langvarig træthed, men de egentlige bagvedliggende mekanismer til, hvordan denne infektion gør det i højere grad end mange andre infektioner er ikke kortlagt. De generelle hypoteser er at det er gennem aktivering af immunsystemet, som også er det der kan ligge bag den forhøjede risiko for depression,” siger han.

Bag om resultatet

• Registerstudiet har fulgt 1.44 millioner danskere født mellem 1977-2005, hvoraf 12.510 individer havde en hospitalskontakt med kyssesyge. Infektionen var forbundet med en 40 procent forøget relativ risiko for at efterfølgende udvikle depression. Relativ risiko er risikoen for et uønsket udfald i behandlingsgruppen divideret med samme risiko i kontrolgruppen.
• Undersøgelsen er lavet i samarbejde lektor Liselotte Petersen, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, professor Søren Dalsgaard, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, overlæge Bodil Lyng-Rasmussen, Afdeling for Børne-Unge psykiatri, Aalborg Universitetshospital.
• Studiet er finansieret af Lundbeckfonden
• Den videnskabelige artikel kan læses i Brain, Behavior, and Immunity

Kontakt

Professor, forskningsleder, læge og ph.d. Michael Eriksen Benrós
Psykiatrisk Center København, Københavns Universitetshospital
Københavns Universitet og Aarhus Universitet
Tlf.: 2625 5239
benros@dadlnet.dk

Læge, ph.d.-studernde Nina Vindegaard
Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri
Tlf.: 6014 5396
nina.soerensen.03@regionh.dk