Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, opfylder kriterierne for en psykisk sygdom. Til sammenligning er det 18 procent af forældrene i kontrolgruppen. 

Resultaterne stammer fra The Danish High Risk and Resilience Study, som er en del af iPSYCH. I alt har 872 forældre deltaget i denne undersøgelse. Forældreparrene var udvalgt således, at den ene forælder var registreret med skizofreni eller bipolar sygdom som diagnose i Landspatientregistret. Deres partner samt forældrene fra kontrolgruppen var ikke registret med disse sygdomme. Alle forældrene havde dét tilfælles, at de på undersøgelsestidspunktet havde et barn på syv år. 

”Hvert barn havde kun én forælder registreret med psykisk sygdom, men det diagnostiske interview i vores undersøgelse viste, at næsten halvdelen af partnerne også opfyldte kriterierne for en psykisk sygdom. Derudover havde partnerne et lavere funktionsniveau sammenlignet med kontrolgruppen” fortæller ph.d. og psykolog Aja Neergaard Greve, der står bag undersøgelsen.

Opfyldte selv kriterierne

”Den hyppigste diagnose blandt partnerne var depression. Vi var overraskede over, at seks procent af partnerne til mennesker med skizofreni også selv opfyldte de diagnostiske kriterier for skizofreni. I kontrolgruppen var det kun én procent,” siger hun.

Omsorgen afhænger ofte af den anden

Resultaterne, der er offentliggjort i det videnskabelig tidsskrift Schizophrenia Bulletin, peger ifølge forskeren på mulige risikofaktorer for børn, der vokser op i familier med en forælder med skizofreni eller bipolar sygdom.

”Når den ene forælder har en svær psykisk sygdom, vil omsorgen for barnet ofte i højere grad afhænge af den anden forælder, som måske også har meget af sin opmærksomhed rettet mod den syge forælder. Hvis den forælder, som vi troede var rask og velfungerende, i nogle tilfælde også har en psykisk sygdom og/eller har et lavere funktionsniveau og er følelsesmæssigt og praktisk belastet af den samlede familiesituation, så kan det få betydning for hele familiens trivsel,” forklarer Aja Neergaard Greve.

Har i forvejen øget risiko

Børn født af forældre med skizofreni og bipolar sygdom har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom - faktisk er den familiære risiko den højest kendte risikofaktor for senere at udvikle disse sygdomme. Hvis begge forældre har en psykisk sygdom, øges den samlede risiko for at børnene.

”Denne øgede risiko er både genetisk og miljømæssig. Kognitive funktioner som eksempelvis intelligens er arvelige, men det vil også påvirke barnets opvækstmiljø, hvis forældrene har kognitive vanskeligheder og måske derfor ikke har mulighed for at skabe gode stabile rutiner og forudsigelighed eller for at stimulere barnet tilstrækkeligt,” siger hun og fortsætter:

”Nogle af disse familier er særligt sårbare og kæmper med flere vanskeligheder, og de har derfor brug for ekstra hjælp og støtte. Vores undersøgelse peger på, at der er brug for øget opmærksomhed til nogle af de familier, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom. Der er behov for en specialiseret og målrettet indsats til familierne allerede tidligt i barnets liv,” siger Aja Neergaard Greve.

Forskerne følger familierne fra undersøgelsen op gennem barnets opvækst og håber derved at blive endnu klogere på hvordan børnene udvikler sig samt hvilke faktorer, der betyder mest for trivslen i familierne.

Bag om resultatet

• The Danish High Risk and Resilience Study er en landsdækkende, repræsentativ gruppe bestående af 522 børn født af forældre med skizofreni, bipolar sygdom eller kontrolforældre. Forskerne har undersøgt børnene og begge barnets biologiske forældre. Resultaterne fra denne undersøgelse stammer fra data fra 872 forældre.
• Studiet er et samarbejde mellem voksenpsykiatrien i Region Midt samt voksen og børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.
• Studiet er finansieret af Lundbeckfonden, Aarhus Universitet, Region Midt, Region Hovedstaden og Beatrice Surovell Haskell Fund for Child Mental Health Research of Copenhagen.
• Den videnskabelige artikel er offentliggjort i Schizophrenia Bulletin

Kontakt

Psykolog og ph.d. Aja Neergaard Greve
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Forskningsenheden for Psykoser
ajagreve@rm.dk
61797035