Personlig medicin har været et varmt emne de seneste år, hvor man ved hjælp af  information om gener kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Personlig medicin giver en bedre behandling og færre bivirkninger for patienten. I hvert fald i den ideelle verden.

Hvordan kroppen omsætter lægemidler – den faglige term er metaboliserer – bliver blandt andet påvirket af vores gener. Nu viser forskning fra Aarhus Universitet, at flere end 80 procent af deltagerne i en undersøgelse – der har trukket på data fra det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH – har flere end tre genetiske variationer, der øger risikoen for, at lægemidlerne muligvis ikke har den effekt, de skal have.

” Der findes forskellige genvarianter, som kan have betydning for, hvordan vi metaboliserer i forhold til gennemsnittet. Hurtig metabolisme øger risikoen for reduceret effekt af medicin, og langsom metabolisme øger risikoen for en ’overdosis’, der kan opleves som bivirkninger,” forklarer Christiane Gasse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, som står bag undersøgelsen.

Gælder ikke kun medicin mod psykiske lidelser

Forskerne har analyseret den genetisk bestemte metabolisme-rate for 51.464 personer med en psykisk lidelse og 26.220 uden - i alt 77.684 personer.

”Studiet har primært analyseret genvarianter, der har der har vist at have betydning for patienter, som bliver behandlet med lægemidler hvor en dosis tilpasning kunne være af stor betydning for virkningen af lægemidlet, som eksempelvis psykofarmaka – altså medicin til mennesker med en sindslidelse. Vi fandt ikke nogen forskel på den del af populationen, der havde en psykisk lidelse og dem uden,” fortæller hun.

Personlig tilpasset dosis af et lægemiddel er defineret ud fra kriterier om, hvordan præparat og dosis virker mest effektivt på flertallet af befolkningen, men i nogle tilfælde opnås der altså ikke den ønskede effekt, eller patienter får bivirkninger. Individuel medicinsk behandling kan inddrage en farmakogenetisk test, hvor patientens gener bliver analyseret. Ud fra patientens genetiske profil kan man bestemme, hvor effektivt de aktuelle præparater omsættes i den enkelte patient.

”Oftest er der flere gener og genvarianter, der har indflydelse på effekten af medicinen. Inden for alle lægemidler kender man til 42 varianter, hvor der er beskrevne anbefalinger om dosistilpasning, og som derfor er relevante for klinisk praksis,” forklarer Christiane Gasse.

På nuværende tidspunkt foretager man gentests, som analyserer en enkelt genetisk variation, der er kendt for at have en effekt på metabolismen af det aktuelle præparat. Dog er det forskernes overbevisning, at man kan opnå en langt mere præcis information om den enkelte patients disposition for at omsætte medicinske præparater, hvis man analyserer flere genetiske varianter.

Løsningen er en bred såkaldt panel-test, som kan analysere flere præparater på samme tid og på den måde skabe mulighed for at tilrettelægge en mere optimal behandling.

”Studiet viser behovet for at benytte en farmakogenetisk test, der analyserer en bred vifte af gener og genetiske variationer, som sammen kan give information om det rette præparat eller den rette dosis og på den måde målrette medicinsk behandling til den enkelte patient,” fortæller Christiane Gasse.

Hun tilføjer, at en farmakogenetisk test enten kan laves før første behandling og bruges som rettesnor for de følgende behandlinger, eller den kan laves under behandlingsforløbet med henblik på at justere dosis og eventuelt lægemiddel.

Bag om studiet

• Studietype: Pharmakogenetik (PGx) analyserer forholdet mellem genetisk variation, og hvordan medicinske præparater metaboliseres. Studiet analyserede forekomsten af gener, der har indflydelse på metabolismen af lægemidler i en stor dansk befolkningsbaseret population.
• Studiet er finansieret af Alfred Benzon Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.
• Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, København Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Biomedicin og Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.
• Den videnskabelige artikel kan læses i: Translational Psychiatry

Kontakt:

Lektor Christiane Gasse
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Depression og Angst
Mail: cg@clin.au.dk
Mobil: 51191476