Op mod 30.000 danskere lider af skizofreni, og omkring én procent af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv udvikle sindslidelsen. Men hvad er det egentlig, som får sindslidelsen til at opstå? Det har de største genetiske undersøgelser af skizofreni nogensinde været med til at kaste nyt lys over.

Den ene undersøgelse går under navnet SCHEMA. Her identificerede forskerne ekstremt sjældne proteinændrende mutationer i 10 gener, der øger en persons risiko for at udvikle skizofreni betydeligt – i nogle tilfælde op til 50 gange.

”I befolkningen generelt har en person cirka en procent risiko for at udvikle skizofreni, men hvis du bærer én af disse meget sjældne mutationer øges risikoen til fem, 10, 20 eller helt op til cirka 50 procent,” forklarer Anders Børglum, der er en af hovedkræfterne bag de danske bidrag, og fortsætter:

"At identificere disse 10 gener er et skelsættende øjeblik i skizofreniforskningen, fordi hver af dem giver et solidt grundlag for at iværksætte en målrettet undersøgelse af de specifikke biologiske processer der forstyrres.”

Forbindes med skizofreni

Den anden undersøgelse analyserede millioner af almindeligt forekommende DNA-variationer hos 76.755 personer med skizofreni og 243.649 uden, og her fandt forskerne et meget større antal af genetiske links til skizofreni end nogensinde før, i hele 287 forskellige områder i genomet, inklusive flere af dem SCHEMA undersøgelsen pegede på.

Den enkelte almindeligt forekommende DNA-variation i de 287 områder øger risikoen for skizofreni meget lidt (cirka 1,05-1,10 gange), men tilsammen udgør de den største del af den genetiske risiko.

Ved detaljerede analyser og sammenkobling med SCHEMA samt med andre biologiske data fra hjerneundersøgelser kunne forskerne pege på 120 specifikke gener, der sandsynligvis spiller en rolle i udviklingen af skizofreni.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature.

Nyt syn på sygdommen

Tilsammen viser undersøgelserne et spirende syn på, at skizofreni kan være et resultat af et nedbrud i kommunikationen ved synapsen, som er kontaktfladen mellem to nerveceller.

”Tidligere forskning har vist sammenhænge mellem skizofreni og mange anonyme DNA-sekvenser, men sjældent har det været muligt at knytte resultaterne til specifikke gener. Og det er nødvendigt for at forstå årsagerne til denne lidelse og udvikle nye behandlinger,” fortæller Anders Børglum.

Desuden viste undersøgelserne, at genetisk risiko for skizofreni ses i gener, der er aktive i hjerneceller – ikke i andre væv eller andre celletyper - det tyder ifølge forskerne på, at det er disse cellers biologiske rolle, der er afgørende for at udvikle skizofreni. Altså at det er disse cellers udvikling og funktion der er forstyrret hos personer med skizofreni.

Resultaterne tyder også på, at denne forstyrrede neuronfunktion i skizofreni findes i mange hjerneområder, hvilket kan forklare lidelsens forskellige symptomer, så som hallucinationer, vrangforestillinger og problemer med at tænke klart.

”Selvom mennesker med skizofreni kan komme sig, reagerer mange ikke godt på behandlinger, oplever langvarige bivirkninger og har udfordringer med deres mentale og fysiske sundhed. Vi håber, at resultaterne kan bruges til at fremme vores forståelse af lidelsen og lette udviklingen af ​​ nye behandlinger,” siger Anders Børglum, som erkender at der stadig er lang vej i arbejdet med at forbedre behandlingen til mennesker med skizofreni.

”Resultaterne markerer et vigtigt skridt fremad i vores forståelse af oprindelsen til ​​skizofreni, og vil gøre det muligt for forskere at fokusere på specifikke biologiske processer og hjernebaner i jagten på nye terapier til denne alvorlige psykiske sygdom. Undersøgelsen har vist betydningen og kraften af ​​store antal prøver i genetiske undersøgelser for at opnå indsigt i psykiatriske lidelser,” siger han.

Bag om resultatet:

Forskerne analyserede DNA fra mere end 320.000 mennesker med og uden skizofreni for bedre at forstå de gener og biologiske processer, der ligger bag tilstanden.

Samarbejdspartnere: The Psychiatric Genomics Consortium og The SCHEMA Consortium. www.ipsych.dk

Projektet er støttet økonomisk af Lundbeckfonden

De videnskabelige artikler kan læses i Nature:
https://www.nature.com/articles/s41586-022-04556-w 

Kontakt

Anders Børglum
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
anders@biomed.au.dk
Mobil: +4560202720