I hjertet af alle store videnskabelige gennembrud findes nysgerrighed og undren. Fra Galileos blik mod stjernerne til Darwins undersøgelser af naturens mangfoldighed er det disse egenskaber, der har drevet videnskaben fremad.

Men er forskningen – og måske især den sundhedsvidenskabelige forskning – blevet for ensformig og konform og står den nordiske model for forskningsfinansiering i vejen for nye store gennembrud?

Det mener Ole Frøbert, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, der netop har fået udgivet sit seneste forskningsresultat i Science.

Heri beskriver han sammen med sin forskningsgruppe, hvordan den brune bjørns fysiologi beskytter den mod blodpropper under vinterdvalen – et potentielt første skridt på vejen mod en banebrydende behandling mod blodpropper hos mennesker.

Og Ole Frøberts tilgang til forskningen er lige så usædvanlig som hans emnevalg.

”Dette er et ukarakteristisk forskningsprojekt. Vi har ledt uden at vide præcist, hvad vi ledte efter. Vi har ikke kunnet udfærdige detaljerede forskningsplaner med milestones og delresultater. Mange store gennembrud er opstået på den måde, men strategien støttes ikke i den danske model for forskningsfinansiering, som efter min mening er idédræbende og fører til konformitet,” siger han.

Ingen støtte til uforudsigelig forskning

Ole Frøbert henviser – uden sammenligning i øvrigt - bl.a. til Alexander Flemings opdagelse af penicillinet og AU’s seneste nobelprismodtager Jens Christian Skous opdagelse af natrium-kaliumpumpen i celler som eksempler på vilde og eksperimenterende forskningsprojekter, der formentlig ville have fået afslag på en ansøgning om finansiering i dagens Danmark.

Fleming, en skotsk biolog, snublede over penicillinens magt, mens han undersøgte bakterier i sit laboratorium. Lægen Skou opdagede natrium-kaliumpumpens virkemåde ved at studere 20.000 strandkrabber fra Kattegat.

”Denne form for forskning er i stigende grad blevet marginaliseret af det nuværende system for forskningsfinansiering, og de færreste fonde støtter den type åbne og uforudsigelige forskning. Konsekvensen bliver, at mange potentielt banebrydende idéer ikke får støtte, eller forskere opgiver at søge på forhånd,” siger Ole Frøbert.

Afslag på afslag

Selv med sit bemærkelsesværdige arbejde har Ole Frøberts bjørneforskningsteam vænnet sig til afslag på ansøgninger om forskningsmidler.

Han og hans team har sendt adskillige ansøgninger i både Sverige og Danmark. Kun nogle ganske få har været med succes og kun for småbeløb til specifikt udstyr ved mindre og lokale fonde – langtfra tilstrækkeligt til at holde bjørneforskningsteamet kørende.

Holdet har i stedet været drevet af dedikation til projektet og har været nødt til arbejde med de begrænsede ressourcer, de har haft til rådighed.

”Vi har virkelig levet fra hånden til munden og improviseret hele tiden, fordi der konstant er kommet uforudsete udgifter, når vi for eksempel skulle op og tage prøver på bjørnene og bruge 70.000 kroner på at få ryddet sne. Hvordan overbeviser man en fond om, at det er smart at bruge penge på? Det er jo heller ikke hver dag, man støder på en ansøgning med budgetposten ’helikopterbenzin’,” siger Ole Frøbert.

Kvantitet over kvalitet

Han mener, at der i dag er for stort fokus på kvantitet i forskningen – et system, der ofte belønner antallet af publikationer frem for kvaliteten eller originaliteten af det arbejde, der udføres.

Måden, ansøgninger bliver bedømt på i dag, har ifølge forskeren ført til en adfærdsændring blandt ansøgerne. Og når der er bestemte og ensrettede kriterier for at få bevilget penge, så ændrer det på hele tilgangen til forskningen, mener Ole Frøbert, der i dag ser en stor overrepræsentation af særligt én type forskningsprojekter.

”Der er sket en massiv udvikling inden for epidemiologisk forskning, som ofte er hurtigere at gennemføre og lettere at få publiceret. Selv om den type forskning har sin berettigelse, fører den sjældent til ny og banebrydende viden,” siger han og fortsætter:

”Masser af data og en flodbølge af publikationer betyder ikke nødvendigvis, at vi bevæger os fremad. Tværtimod kan de stjæle ressourcer og opmærksomhed fra mere risikable og potentielt revolutionerende forskningsprojekter.”

Forskningen skal lære os noget reelt nyt

Ole Frøbert nævner blandt andet studier, der undersøger sammenhænge mellem kost og sygdom som eksempler på forskning, der prioriteres højt i Danmark og resten af Norden. Både fordi vi har unikke databaser, der gør den slags forskning muligt, men også fordi den slags epidemiologisk forskning tiltrækker mange fondsmidler.

”Det giver publikationer og flotte årsrapporter, men det er ikke det, vi skal bruge forskningen til. Vi skal jo bruge forskningen til at lære noget reelt nyt,” siger Ole Frøbert.

Da Ole Frøbert og hans team af tyske og svenske forskerkolleger i sidste måned publicerede deres seneste forskningsresultat, skabte det stor opmærksomhed i både danske og udenlandske medier.

Både perspektiverne i at have vist vejen mod en ny, risikofri og effektiv behandling mod blodpropper hos mennesker og historien om et forskerhold, der har brugt 13 år på at oversætte den sovende vinterbjørns fysiologi til mennesker, fascinerede læsere og seere i landsdækkende medier.

Publiceringen i Science og den brede interesse for arbejdet er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at støtte eksperimenterende projekter, mener Ole Frøbert.

Efterlyser ny model med plads til risiko

Han efterlyser et system, hvor der er plads til at tage chancer, og som ikke straffer forskere for at tage på opdagelsesrejse inden for deres felt.

Det kan eventuelt være en model, hvor en procentdel af de offentlige midler er øremærket ”højrisiko”-projekter – dem, der ikke nødvendigvis garanterer udbetaling, men som har potentialet til at føre til banebrydende opdagelser.

Ansøgninger bør også i mindre grad bedømmes på detaljerede forskningsplaner og mere på overordnede forskningsspørgsmål og potentialet for nye store opdagelser, mener Ole Frøbert.

”Mange af de største gennembrud er kommet fra forskere, der har haft friheden til at følge deres nysgerrighed, uanset hvor det førte dem hen. Hvis vi vil se nye store gennembrud, skal vi give forskerne frihed til at tage chancer og udforske det ukendte.”

Kontakt: 

Professor og overlæge Ole Frøbert
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Ørebro Universitetshospital
Telefon: +46 730895413
olefro@clin.au.dk