Thomas Werges gruppe

Vi anvender genetiske undersøgelser til at afdække biologiske årsager, der bidrager til udviklingen af ​​alvorlige psykiske sygdomme. Målet er at standardisere og anvende de sidste ti års landvindinger inden for forståelsen af det arvelige og miljømæssige grundlag for psykiske sygdomme til at kunne forudsige sygdomsrisiko, sygdomsforløb og behandlingsrespons.

Forskningsenheden består af 25 forskere, der inkluderer psykiatere, genetikere, bioinformatikere, statistikere og epidemiologer, som alle beskæftiger sig med genetiske studier. Udover Thomas Werge, er syv forskningsledere, otte postdocs, syv ph.-d-studerende og to forskningsassistenter tilknyttet.

Hvis du vil vide mere om iPSYCH og Thomas Werges forskningsgruppe, så kan du kontakte Thomas Werge: M: 22 18 67 34 - thomas.werge@regionh.dk 

Mød Thomas Werges forskningsgruppe